Min første tekst "TING OG SNE"

Byen København. Gaderne er fulde af sne. På en af de populære barer i Pisserenden sidder gymnasieelever og evighedsstudenter side om side eller henslængt på hinandens skød.

(ZOOM IND)

Ung mand først i tyverne. Hans blik er fjernt. Han er omringet af velmenende men selvoptagede kammerater. Den nærmeste har skødet fuld af en 3. g’er fra Ørestad, og er netop kommet på dybt vand med en genfortælling af et bachelorprojekt om subkulturerne i New York i 50’erne. Ord som ”analyse” og ”tendens” er skyllet ud af ordforrådet og erstattet af det simple ”ting”. Samme skæbne lider størstedelen af de omkringsiddende. Vores ven lægger mærke til at ordet i rytmisk gentagelse, hjulpet på vej af den karakteristiske dårlige akustik, i et langt øjeblik danner en melankolsk melodi fra en parallel verden.
Ting—tiiing—ting—ting-ting-ting—ting-ting—ting-tiing

(ZOOM UD)

Et passagerfly letter fra Kastrup kl. 01.24. 80 % af kabinens passagermasse består af TDC’s medarbejderforening på vej mod den årlige skitur i Les Deux Alpes. Stemningen er høj.

(ZOOM IND)

Rødhåret kvinde kigger ud af vinduet. Hun sidder inders på en række fuld af TDC, og bærer samme til-lejligheden-trykte sweatshirt fra Easyprint i Glostrup som de andre. Men hun gør sig ingen anstrengelser for at modarbejde de tiltagende propper i ørene, da resten af gruppen bestiller turens første skarpe, og Jan fra kundeservice meddeler, at han kun skal være stiv én gang; ”Og det er fra nu af, og til vi kommer hjem”. Fra sit lille vindue kan hun stadig skimte Københavns sneklædte gader og hun kan se snefnuggene der fyger tæt om flyet, og apropos snefnug, de hvide krystaller fremkalder en utrolig lyst til et stort koldt glas mælk.

(KLIP)

Klokken er 04.00 da du vælter ind ad døren i en tom lejlighed og falder i søvn med tøj på i sofaen. Du vågner da din clockradio spiller ”Kiss me” og du bliver melankolsk ved tanken om, at den sidste du kyssede var en hjemmelavet øl-bong. Det var i går, lige efter du havde råbt i telefonen til Nico, at han var kærestekedelig, og umiddelbart før du havde slentret ud på toilettet og spulet det grundigt til. ”Tudefjæs” siger du højt til dig selv, så højt at det får dit hoved til at dunke endnu mere. Telefonen ringer. ”Hey, tak for i går. Hvor var det dog en grineren aften. Vi gentager succesen klokken 22 hos Marcus.. Hallo.. Er du der?” Stemmen i røret er langt væk. Du kigger ud af vinduet. Der er stadig hvidt, men sneen ser anderledes ud. Den minder dig om noget, du troede, du havde glemt.